Den Lille Dyreklinik er specialister i
Sundhedstjek for hvalpe og killinger
Hos Den Lille Dyreklinik ved vi, hvor vigtigt det er at give de mindste familiemedlemmer den bedste start på livet. Vores sundhedstjek for hvalpe og killinger omfatter grundig undersøgelse, vaccinationer, vejledning om fodring, pleje og adfærd, samt rådgivning om forebyggelse af sygdomme.
Sikker start – sund og glad fra begyndelsen
Sundhedstjek af hvalpe og killinger
Når man får en ny hvalp eller killing i familien, er det vigtigt at sikre sig, at den får den bedste start på livet. Hos Den Lille Dyreklinik lægger vi vægt på grundige sundhedstjek, så både opdrættere og ejere kan føle sig trygge.
Hvalpe
Hvalpe får typisk deres første sundhedsundersøgelse, når de er omkring 8 uger gamle, mens de stadig bor hos opdrætteren. Her bliver hvalpen grundigt undersøgt af dyrlægen, så vi kan sikre, at den er sund og rask.
Ved 8-ugers undersøgelsen får hvalpen:
- Et fuldt sundhedstjek (bl.a. hjerte, lunger, tænder, hud, led og bevægelse)
- Mikrochip, så den kan identificeres resten af livet (lovpligtigt for hund).
- Sin første vaccination, der beskytter mod de mest almindelige hundesygdomme
- En sundhedsbog, hvor vi noterer resultaterne af undersøgelsen og planlægger næste vaccination
Hvalpen følger derefter et vaccinationsprogram, som fortsætter efter, at den er flyttet hjem til den nye ejer.
Killinger
Killinger kommer typisk til deres første dyrlægebesøg, når de er omkring 12 uger gamle. Ved dette besøg foretager vi et grundigt sundhedstjek, hvor vi ser på øjne, ører, tænder, pels, hjerte, lunger og mave-tarm.
Ved 12-ugers undersøgelsen får killingen:
- Et fuldt sundhedstjek (bl.a. hjerte, lunger, tænder, hud, led og bevægelse)
- Sin første vaccination mod de mest almindelige kattesygdomme
- Mulighed for chipmærkning, hvis opdrætter eller ejer ønsker det (ikke lovpligtigt for kat, men anbefales værdigt)
- En sundhedsbog med oplysninger om undersøgelsen og vaccinationen
Killinger skal revaccineres omkring 16 uger igen, så de får den bedst mulige beskyttelse det første leveår.
Ring til os på (+45) 35 14 60 26
Har du spørgsmål, eller vil du bare gerne tage en snak? Ring til os – vi er klar til at hjælpe dig.
