Kastration og sterilisation af kat tilbydes

​Overvejer du at få steriliseret eller kastreret din kat? Medmindre du ønsker at avle på katten, er der rigtig mange adfærd- og helbredsmæssige fordele forbundet med hhv. kastration af hankat og sterilisation af hunkat.

Kastration

Hankatte kastreres oftest for at undgå territorieafmærkning med urinstrint og aggressivitet overfor andre katte. En kastreret hankat havner som regel ikke i så mange slagsmål og dermed potentielle skader, har ikke den samme strejfelyst efter hunkatte og slipper også af med den stress, som følger territorieafmærkningen og den generelle dominerende adfærd overfor andre katte. Herudover er den ikke længere i stand til at reproducere sig, så man undgår uønskede kattekillinger. Ved at kastrerer hankatten, letter man tilværelsen, både for kat og ejer – en stor del af den intakte hankats adfærd kan være særdeles uhensigtsmæssig, hvis han skal leve som familiekat.​

Sterilisation

Hunkatte steriliseres oftest for at undgå uønsket drægtighed samt løbetid. Hunkatte er meget fertile og kan hurtigt blive drægtige, hvis de er ude. Man kan altså risikere at få ret mange killinger, indenfor forholdsvis kort tid. I løbetiden kan ejer finde det udfordrende og egentlig også anstrengende, at bo med en hormonpåvirket hunkat der mjaver højt og vedvarende, ruller over ryggen, gnider sig op ad ting og vil gøre alt for at komme ud.

En sterilisation forhindrer ikke kun adfærden der følger med løbetiden, men samtidig sygdomme i livmoder og æggestokke som f.eks. livmoderbetændelse. Risikoen nedsættes for katte-AIDS og katteleukæmi, som ellers kan blive overført ved bid og seksuel kontakt.

Fællesneutraliseringsdag på klinikken

Vi har på klinikken valgt at den første onsdag i måneden er for kattene. Her bruger vi dagen på udelukkende at neutraliserer hankatte og hunkatte, for at sætte lidt mere fokus på neutralisering, hvor priserne også er væsentlig billigere. Det er desværre en trist kendsgerning, at der fødes mange flere kattekillinger, end der er mennesker til at tage sig af dem. Dyreinternaterne er i perioder fyldte med herreløse katte, som man har svært ved at finde hjem til. Derfor synes vi, at ethvert tiltag, der mindsker antallet af uønskede killinger, er en god ting. På neutraliseringsdagen er det også muligt, at få katten chipmærket, øremærket og vaccineret til en mindre pris ifm. Med neutraliseringen.

Så ved at man kun lader katten få de killinger, som man ved, man kan skaffe et nyt og godt hjem til, så er man altså med til at begrænse problemets omfang.​

Bestil tid til sterilisering eller kastrering af kat

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere, kunne tænke dig en pris på sterilisation eller kastration af kat, eller hvis du ønsker at booke en tid. Ring til os på telefon 35 14 60 26 og få et godt tilbud. 

54_297-white-facebook-box-fill  Følg med på Facebook

Har du brug for hjælp?

Vi sidder klar ved telefonen til at besvare jeres spørgsmål.

Storegade 25, 6862 Tistrup

Klik her for rutevejlednig

Følg os på Facebook

Se billeder af vores hverdag. 

Den Lille Dyreklinik Tistrup ApS​ - CVR: 42857645