Kastration
Hanhunde kastreres ofte af adfærdsrelaterede årsager. Hanhunde bliver typisk meget påvirkede af tæver i løbetid, vil pibe kontinuerligt og forsøge at stikke af efter tæven. Man kan også opleve dominans og aggressivitet overfor andre hanhunde og urinmarkering.
Kastration kan både fortages kirurgisk, hvor begge testikler fjernes, det sted hvor hankønshormonet testosteron dannes. Hvis man er i tvivl, om kastration er den rigtige løsning, kan man vælge en kemisk kastration i form af et hormonimplantat, som ligges under huden på hanhunden. Herfra frigøres et stof, der vil undertrykke produktionen af testosteron og vil få effekten svarende til en kirurgisk kastrering, men her er effekten tidsbegrænset – henholdsvis et halvt eller et år.
Det er vigtigt for os at påpege, at visse adfærdsmønstre ikke er direkte forbundet til hormoner og dermed hundens opførsel. Overordnet set giver operationen et positivt resultat på adfærden efterfølgende, hvis adfærden skyldes kønshormoner og ikke den ’indlærte’ adfærd. Er hunden nervøs eller på anden vis, generelt usikker, vil en kastration ofte ikke være løsningen.
Ud over det faktum, at en kastreret hanhund ikke kan bidrage til drægtighed og flere hvalpe, er der altså flere fordele ved at få hunden kastreret. Urinmarkering har tendens til at falde og de undgår stress ved løbske tæver. Prostataproblemer er almindelige hos ældre hanhunde, men mere usædvanligt hos en kastreret hanhund. Hvis testiklerne fjernes, fjernes også risikoen for at få knuder i testiklerne.